Graviditetstest

Er du gravid? Test nemt og hurtigt med vores graviditetstest til hjemmebrug fra Babyplan. Vælg mellem forskellige typer test. Vi fører både graviditetstest af typen strimmel, stav og digital fra Babyplan. Du kan også vælge en ekstra følsom graviditetstest, der gør det muligt at få et positivt resultat tidligere end med klassiske graviditetstest.

Er jeg gravid? Test dig selv og få vished!

Spørger du dig selv, om du mon er blevet gravid? Test det hurtigt og nemt hjemme ved dig selv, og få vished for, om der er en baby på vej. En graviditetstest måler niveauet af hCG i din urin, et hormon, der kun produceres, hvis du har et befrugtet æg, der har sat sig fast i livmodervæggen – altså hvis du er gravid.

Hvornår kan man tage en graviditetstest?

Er du gravid, får du to streger på testen – ellers vil du kun se en teststreg. Graviditetstest fra Babyplan kan bruges med stor sikkerhed allerede fra den dag, hvor du skulle have haft menstruation. Hvor tidligt en graviditetstest kan vise, at du er gravid, er individuelt. Nogle kvinder kan teste positivt flere dage før forventet menstruation, men jo tidligere du tester, jo større er risikoen for at få en graviditetstest, der viser falsk negativ.

Tager du en tidlig graviditetstest, der viser et negativt resultat, anbefaler vi, at du tager en graviditetstest igen, hvis din menstruation ikke kommer som forventet.

Hvad er hCG og hvorfor kan det fortælle, om jeg er gravid?

hCG er en forkortelse for humant Choriongonadotrophin. Dette hormon produceres af det befrugtede æg efter det har fæstet sig i livmodervæggen, og er nødvendig for graviditetens normale udvikling.

Graviditetstest måler niveauet af hCG i urinen. Både graviditetstest stav og graviditetstest strip har en følsomhed på 25 mIU/ml og kan tages fra første udeblevne menstruationsdag.

hCG stimulerer også det gule legeme i æggestokkene så der dannes progesteron, som blandt andet er nødvendigt for at holde fostret i live. hCG forøges normalt meget hurtigt i graviditetens første trimester, og man regner med, at niveauet fordobles ca. hver tredje dag i kroppen.

Test om du er gravid med en graviditetstest fra Babyplan. Bestil din graviditetstest online hos TestSmart.dk og få den leveret til døren i løbet af kun 1-2 hverdage. Nemmere bliver det ikke at købe graviditetstest online!