Barnløshed

Muligheder for at afhjælpe barnløshed

Mange danske par rammes af barnløshed, enten på grund af kvindens eller mandens infertilitet, eller i særligt uheldige tilfælde, af begges. Heldigvis kan teknologien indenfor fertilitet i dag tilbyde en række forskellige muligheder, som kan hjælpe de barnløse par med at blive gravide.

Første skridt i kampen mod barnløshed

Inden man begynder på alternative løsninger som insemination og hormonbehandling, går de fleste barnløse pars vej forbi brugen af ægløsningstests og fertilitetsmonitorer, som vi også tilbyder her på siden. Disse metoder hjælper til med at finde det præcise tidspunkt for ægløsning, således at chancerne for befrugtning forøges. I forsøget på at blive gravid, er disse metoder de første skridt for mange par.

Få undersøgt jeres eventuelle barnløshed

Næste skridt på vejen, hvis man som par har forsøgt at blive gravide over længere tid uden succes, er at gå til lægen og få undersøgt henholdsvis mandens sædkvalitet og kvindens evne til befrugtning. Der kan være mange årsager til nedsat sædkvalitet og fertilitet, så det er vigtigt at få undersøgt det ordentligt, således at I, i fællesskab med lægen, kan finde den rigtige løsning for netop jer.

Bare rolig – der er hjælp at hente

Når situationen således er udredt, er mulighederne mange, og det er op til det enkelte par, selvfølgelig også afhængig af sædkvalitet og fertilitet, hvilken løsning de synes passer dem bedst. Afhængig af parrets konkrete situation og behov, kan der i dag tilbydes alt lige fra insemination, over hormonbehandling, til reagensglasbehandling. Lægen er den rigtige at spørge til råds i denne sammenhæng, og han eller hun vil højst sandsynligt henvise jer til en fertilitetsklinik, hvor personalet er specialister, der kan hjælpe jer med at tage den rigtige beslutning.

Naturligvis er adoption også en mulighed, men mange vender sig dog først mod denne mulighed, når mulighederne for selv at føde et barn er udtømte. Den biologiske faktor spiller ind i denne sammenhæng, og især kvindens biologiske ur har nok en finger med i spillet, når beslutningerne om, hvilken metode til at få et barn parret skal avende, skal tages.

Barnløshed er således et problem, som mange par kæmper med, men heldigvis er der hjælp at hente for de fleste, i form af de mange tilbud, som et hav af fertilitets- og inseminationsklinikker kan tilbyde.

Test kan hjælpe til at afklare udfordringer og øge chancen for graviditet

Er man på et stadie, hvor man er i tvivl, kan man øge chancen for at blive gravid med ægløsningstest og selv foretage en test af sædkvalitet i hjemmets trygge rammer.