Tegn på graviditet

En graviditet er altid individuel, og der er aldrig to, der er ens. Der er dog en række symptomer, som mange kvinder oplever, som tegn på graviditet.

De første Tegn på graviditet

Allerede inden du er i stand til at teste positivt på en graviditetstest, er der en række symptomer, der kan indikere, at du er gravid. Det allerførste tegn på graviditeten er for mange, at menstruationen udebliver. Nogle får dog andre graviditets-symptomer inden, og da vil den manglende menstruation ikke komme som en overraskelse. De andre tegn, der kan opstå ganske tidligt er bl.a. hyppigere vandladning, ømme og følsomme spændte bryster, underlige og atypiske cravings efter specielt mad og drikke og kvalme/opkastninger.

Senere Tegn på graviditet

Når du er blevet helt sikker på, at du er gravid og har fået det bekræftet af en graviditetstest og evt. et besøg hos lægen, dukker der sikkert nogle flere tegn op, som tydeliggør din graviditet for dig. Alle gravide har f.eks. plukkeveer, der er sammentrækninger i underlivet. Nogle mærker slet ikke plukveer, mens andre er meget plagede under dele af graviditeten. Mellem uge 16-20 vil du kunne mærke de første fosterbevægelser (hvis du er førstegangs gravid). Du vil blive tilbudt en graviditets-scanning i uge 12 og uge 20, hvor du med sikkerhed vil få svar på, om du er gravid. Når du begynder at konsultere en jordemoder, vil hun også lytte efter hjertelyd. Et andet tegn er selvfølgelig, at maven begynder at vokse. Hvis du har været gravid før, vil den ofte vokse hurtigere end den gjorde ved første graviditet.

De sidste Tegn på graviditet – fødsel

Du er formentlig ikke længere i tvivl om, at du er gravid, når du nærmer dig fødslen af dit barn. Op til denne dag, er du sikkert blevet tydeligt gravid at se på og mærker tydelige bevægelser fra babyen. Du begynder måske at sove dårligere om natten, fordi babyen nu er så stor at den presser dig. Det kan også være, at dine plukkeveer tager til i styrke og antal, og varsler om den forestående fødsel. Mange kvinder oplever desuden tegnblødning og en slimprop som tegn på fødslen.

Endelig, hvis dit vand går og/eller du får begyndende veer, er der vist ingen tvivl om, at du snart ikke længere er gravid, men MOR!