Hvordan virker et pulsoximeter?

Hvor på kroppen kan et pulsoximeter bruges?

Et pulsoximeteret kan bruges på en kropsdel; f.eks. en finger, øre, tå eller til og med på næsen.

Hvornår kan pulsoximeteret bruges?

  • Pulsoximeteret bør ses som et komplement og ikke et diagnostisk værktøj i sig selv.
  • Det kan være flere forskellige tilfælde hvor et pulsoximeter kan være til nytte; almindeligt er f.eks. i hjemmemiljø af personer som lider af obstruktive lungesygdomer (f.eks. KOL) og kronisk bronkitis.
  • På sygehuse kan det bruges til patientovervågning for at få en indikation på om iltmætning i blodet forandres, eller f.eks. inden for neonatalpleje.
  • Også ved f.eks. højdetræning og flyvning uden trykkompensation i kabinen, kan brugen af et pulsoximeter have stor værdi.
  • I sport/træningssammenhæng kan pulsoximeteret give en indikation på hvor stort behovet af genvindning er, da der ifølge forskning tilsyneladende virker til at være en forbindelse imellem lavt iltindhold i de røde blodlegemer og et øget behov for genvindning.

Hvordan fungerer pulsoximeteret?

  • Pulsoximetret fungerer ved at to lysdioder med forskellige bølgelængder af lys gennemlyser den. Lyssignalene opfanges af en modtager, og så sammenligner pulsoximeteret hvor meget lys de forskellige bølgelængder som er absorberet ved? Og imellem pulsslag.
  • Pulsoximeteret regner fra den absorption som sker af vævet og det venøse blod, og tilbage bliver hvor meget lys som er absorberet af det pulserende blod.
  • Vedr. iltmættelsen er det nemlig det pulserende, oxigenrige arterielle blod som er interessant.
  • Iltmættelsen beregnes ved hjælp af to fysikaliske love; Beers lov og Lamberts lov.
  • Det som måles er dog ikke selve oxigenet, men i stedet koncentrationen af oxihæmoglobin og deoxihæmoglobin (hæmoglobin med tilknyttet oxigen, og det som har plads for mere oxigen).

Hvor sikkert er pulsoximeteret?

Pulsoximeter CMS-50D har en nøjagtighed på +/-2 %.

Hvad kan påvirke måleresultatet?

Her er nogle eksempler? Læs altid brugsanvisningen; ved usikkerhed kontakt venligst din læge.

  • Pulsoximeteret har løsnet sig helt eller delvis fra den kropsdel den blev sat fast på.
  • Lys fra omkringliggende lyskilder (f.eks. lysrør eller stærkt sollys) som registreres af modtageren.
  • Enkelte sygdomme som f.eks. medfører dårlig cirkulation ved målepunktet.
  • Vægt. En neonatalpatient skal f.eks. have en andet apparat end en voksen person.
  • Kulmonoxid (kulmonoxid binder bedre end oxigen til hæmoglobinet og danner oxihæmoglobin så viser måleren et for højt iltmættelsestal, da den ikke kan se forskel på hvilket molekyle som har knyttet sig til hæmoglobinet). Hvis personen som det måles på har myeloisk leukemi kan lignende effekt ses.
  • Neglelak og kunstige negle (kan absorbere lys).
  • Farveemner som injiceres ind i blodet ved lægeundersøgelser (kan absorbere lys).
  • Nærhed til elektromagnetiske kilder eller datortomografiaparat.

Hvad regnes som normalt?

  • Pulsoximeteret kræver kendskab til normalresultat i forskellige aldre samt kendskab til dets begrænsninger, for at give en sikker og adekvat brug.
  • Et resultat på mindre end 95 %, eller en forskel på mere end 5 % efter anstrengelse, betragtes normalt som afvigende for voksne. Ved usikkerhed bør man høre med læge.

» Køb pulsoximeter her